Vi er Über. Et kreativt studio med speciale i digital kommunikation.
Med stor erfaring i marketing, branding, animation, grafik, web, musik og lyd, føler vi os berettiget til at kalde os specialister. Specialister i at få ting til at bevæge sig og give lyd fra sig – og det på en måde hvor din stemme, dit produkt og dit brand bliver set og hørt.
Vi elsker digital kommunikation. Vi elsker grafik, animation og lyde som fanger folks opmærksomhed. Den gode streg og lige præcis dén gode idé som tænder dig og dem, du gerne vil kommunikere med. Vi elsker at afsøge grænseområder, udforske nye muligheder i det digitale domæne og vi elsker at gøre det med succes.
Vi vil være en professionel medspiller med fremdrift, fremsyn og fremtidsvisioner for dig og for os selv. Vi vil være med hvor det sker. Vi vil være med fra starten og vi vil være med til slutningen. Vi vil opfinde, vi vil udføre og vi vil gøre det med både hjerte & hjerne, følelser & fornuft.
Med digitalt blod i årene,
Überne














