DDS: Spejdertur til Månen

10-9....3-2-1-LIFT OFF!


Opgaven:
I forbindelse med fejringen af Det Danske Spejderkorps 100 års jubilæum, henvendte de sig til os med ønsket om en film der kunne vække følelsen af at intet er umuligt for en spejder, så længe han/hun bærer viljen i hjertet og ilden i ….

Udførsel:
Rasmus Paarlberg, den rumfartofile spejder, havde en spændende vision om at sende en spejdertrup til Månen. Vi var straks med på idéen! Vi animerede, komponerede og lyddesignede så langt budgettet holdte og inviterede dem med på en drømmerejse. – En drømmerejse der nåede helt til Månen!
Som afslutning på et stort anlagt jubilæumsshow, sendte vi derfor Det Danske Spejderkorps på deres første tur til Månen.

Med i bagagen var de 20.000 glade (og altid beredte) spejdere fra hele verden, der var samlet på den store aften. Fornemmelsen af 20.000 mennesker der hujende tæller ned fra 10 og brølet fra de pyrotekniske flammer, der skød ud fra hver side af de to 17×4 meter storskærme, da rumskibet farer afsted, skulle efter sigende have været stærkt vanedannende!

Tusind tak til Rasmus Paarlberg for billederne fra showet. Se billederne og animationen i slideren oven over.

Kunde: Det Danske Spejderkorps